112 1 time siden

Fandt skarpladt pistol og stor mængde hash i opgang

Af: Netavisen Sjælland
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Torsdag eftermiddag fandt politiet en skarpladt pistol og omkring 600 gram hash i en opgang i boligområdet Ladegårdsparken i Holbæk.

Betjentene havde bemærket, at loftspladerne i opgangen så ud til at ligge forkert og da betjentene kiggede op over loftspladerne fandt de pistolen og hashen.

Mens politiet undersøgte fundet, opholdt en 17-årig mand sig i nærheden af opgangen og viste interesse for, hvad der foregik. Han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Den unges bil, som befandt sig i nærheden, blev beslaglagt til tekniske undersøgelser.

Den 17-årige blev løsladt senere på dagen efter endt afhøring.

:NB:

Læs også Syv biler udsat for hærværk