112 22 timer siden

Mand fundet død efter brand i rækkehus i Vig

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Mandag morgen kort før klokken ni blev politi og brandvæsen sendt til en brand i et rækkehus på Østervænget i Vig.

Politiet afspærrede stedet og brandvæsnet slukkede ilden, der var opstået omkring en seng.

I forbindelse med branden blev en mand fundet død.

Politiets kriminalteknikere skal undersøge rækkehuset, men der er umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved branden eller dødsfaldet, oplyser politiet, som også oplyser, at de pårørende er underrettet.

Læs også Tog pirattaxa hjem fra byen – Frastjålet tusindvis af kroner