Indland 9 år siden

Røver snittede kvindelig tjener i halsen

Af: Netavisernes Bureau

Hurtige cafégæster overmandede fredag aften en knivbevæbnet mand, som forsøgte at begå røveri mod Café Pitstop på Vesterbro i Aalborg.

Røveriet fandt sted kort før klokken 23, da manden truede en 27-årig kvindelig tjener med en kniv og snittede hende let i halsen.

Cafégæster overmandede røveren og politiet blev tilkaldt og kunne anholde gerningsmanden, der er 26-årig og fra Aalborg-området.

Nordjyllands Politi oplyser, at man forventer at fremstille manden i grundlovsforhør.

Læs også Pas på: “Spøgelseskøer” på vejen