Indland 9 år siden

15-årig varetægtsfængsles på institution: Sigtes for røveriforsøg og vold

Af: Netavisernes Bureau
Retten i Odense. Foto: Per Johansen.

En 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i surrogat, sigtet for et røveriforsøg mod en kiosk i Odense i går.

Røveriforsøget fandt sted onsdag eftermiddag i en kiosk på Højstrupvej. Den unge røver truede med en attrappistol, men blev tilbageholdt af vidner på stedet og umiddelbart efter anholdt af politiet.

Den 15-årige er også sigtet for at have begået vold mod en mand, som hørte et færdselsuheld ske i Seden den 30. maj ved 23-tiden og kom til stedet.

I dag blev drengen så fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor han indledningsvis nægtede sig skyldig i begge sigtelser. Han ønskede ikke at udtale sig om sigtelsen for røveriforsøget. Efter hans forklaring i retten om voldssigtelsen, er det uvist, om han fortsat nægter sig helt eller delvist skyldig i vold i forbindelse med episoden den 30. maj 2017 i Seden.

Retten valgte at varetægtsfængsle den sigtede i surrogat frem til den 26. juni 2017. Det betyder, at han på grund af sin unge alder, skal opholde sig på en sikret institution.

Varetægtsfængslingen blev ikke kæret.

Læs også Så mange danskere tror, at medierne lyver