Udland 8 år siden

11 mennesker dræbt i busulykke

Af: Rolf Larsen
Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere

Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere

11 mennesker er omkommet og mere end 40 andre kvæstet i en busulykke i det nordvestlige Tyrkiet. Det rapporterer det tyrkiske nyhedsbureau Dogan.

Bussen var fyldt med familier på vej på skiferie fra Ankara til Uludag i nærheden af byen Bursa, da den af endnu uvisse årsager kørte galt og endte med at køre ind i nogle træer i Eskisehir.

Ulykken skete ved 4-tiden lørdag morgen lokal tid.

De kvæstede blev i ambulancer bragt til behandling på hospitaler i området.

Ifølge de foreløbige undersøgelser, var vejen ikke glat, skriver nyhedsbureauet Dogan.

Embed from Getty Images

Læs også Den svenske regering vil kunne lukke for biltrafikken over Øresundsbron i en måned