Indland 8 år siden

Eftersøgt for skuddrab – anholdt da han ville ind i Danmark

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
To mænd blev lørdag standset og tilbageholdt ved grænsekontrollen, da de forsøgte at komme ind i Danmark fra Tyskland i en bil lejet i Sverige.

Den ene af de to mænd, en svensk statsborger, viste sig, at være efterlyst internationalt for et skuddrab i Stockholm.

– Jeg er meget tilfreds med, at arbejdet med grænsekontrollen endnu engang viser sig effektivt, og at vi har fanget en efterlyst mand. Det viser, at arbejdet, der bliver udført ved grænsen, er både kompetent og dygtigt, siger vicepolitiinspektør Anton Havegård, der er leder af Udlændingekontrolafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den efterlyste mand blev anholdt sammen med en anden mand i bilen. Den efterlyste bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag med henblik på udlevering til Sverige.

Den anden mand er blevet løsladt.

Læs også Mor sprang i døden med sin datter