Indland 8 år siden

Hjemmehjælper sigtet: Bedøvede 86-årig kvinde og stjal fra hende

Af: Netavisernes Bureau
Retten i Holbæk. Arkivfoto: Alex Christensen.

Retten i Holbæk. Arkivfoto: Alex Christensen.
En 45-årig kvindelig hjemmehjælper blev torsdag formiddag varetægtsfængslet, sigtet for at have bedøvet en 86-årig kvinde og stjålet fra hende. Det skriver Holbaekonline.dk.

Den 45-årige SOSU-assistent blev anholdt onsdag eftermiddag.

Holbaekonline.dk skriver, at der, ifølge politiet, er en bestyrket mistanke om tyveri eller røveri begået mod en 86-årig kvinde fra Tølløse, som havde fået blandet sovemedicin i sine egne piller og dermed var faldet i søvn. I mens blev der stjålet værdier fra kvinden.

Retten i Holbæk varetægtsfængslede hjemmehjælperen frem til den 20. marts.

Foto: Rigspolitiet.
Læs også 15-årig overfaldet med baseball-bat – to unge sigtet for drabsforsøg