Indland 8 år siden

21-årig kvinde forsøgt voldtaget – nu søger politiet vidner

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: ninocare / Pixabay

Arkivfoto: ninocare / Pixabay

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med, at man i øjeblikket efterforsker et forsøg på voldtægt af en 21-årig kvinde natten til søndag på Tårnvej i Rødovre.

Voldtægtsforsøget fandt sted omkring kl. 01.30 natten til søndag væk på Tårnvej ved nr. 10 nær Roskildevej.

Den 21-årige kvinde har fortalt politiet at der var to mænd om det. Den ene mand prøvede at tvinge tøjet af hende i en kælderskakt på Tårnvej i ved nr. 10, mens den anden holdt vagt på gaden.

Det lykkedes den 21-årige at skræmme de to mænd væk ved at råbe op og gøre modstand. Mændene opgav deres forehavende og stak af ad Tårnvej mod nord i retning mod Rødovre Centret.

Hun beskriver dem begge som 25-30 år, 170-180 cm høje, almindelige af bygning med sort hår og af anden etnisk oprindelse end dansk. Den ene var iført en hvid skjorte og hvide lange bukser – den anden en blå t-shirt.

I minutterne op til gik hun alene ad Rødager Allé til Tårnvej 10.

– Hvis nogen har set eller hørt noget i forbindelse med episoden på Tårnvej ved nr. 10, har set de to mænd i området eller i øvrigt ved noget om det skete, så kontakt os gerne, siger politikommissær Andreas Mollerup Christiansen.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Læs også Polsk vognmand måtte betale 150.000 for at få frigivet lastbil