Udland 8 år siden

Frækt tyveri: Stjal kongelige regalier og stak af på cykler

Af: Rolf Larsen
Karl IX af Sveriges begravelseskrone fra 1611. Foto: Livrustkammaren (CC BY-SA 3.0)

Karl IX af Sveriges begravelseskrone fra 1611. Foto: Livrustkammaren (CC BY-SA 3.0)
Ved frokokost tid tirsdag blev to kongekroner og et rigsæble stjålet fra domkirken i Strängnäs.

Nu efterlyser svensk politi de stjålne regalier internationalt.

Fire medarbejdere og 12-15 besøgende var i domkirken, da tyveriet fandt sted.

– Domkirken er stor. Der er flere siderum og regalierne blev vist i et siderum og så vidt jeg ved, var der ingen der, fortæller domprovst i Strängnäs Christoffer Lundgren til Expressen.se.

Regalierne der er en del af Karl IXs og Kistina den ældres begravelsesregalier fra 1611, blev opbevaret i et sikkerhedsmontre som var både låst og med alarm på.

Politiet mener, at tyvene stak af fra stedet på to sorte cykler og derefter videre ad vandvejen på vandscooter eller i motorbåd.

Ifølge Ekspressen.se efterlyser politiet nu de stjålne effekter internationel. Efterforskningsmæssigt ser man både på “gamle kendinge” og efterlyser vidner, i håb om, at de kan komme med oplysninger, der fører til anholdelsen af tyvene og tilvejebringelsen af de stjålne regalier.

Læs også Vesten strammer skruen: Nye sanktioner mod Rusland