Indland 8 år siden

26-årig anholdt: Truede sin ekskæreste og deres fælles barn

Af: Netavisernes Bureau
Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 26-årig mand fra Slagelse blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for trusler.

Manden blev anholdt på en adresse i Skælskør, hvor hans tidligere kæreste bor sammen med deres fælles barn.

Ifølge politiet havde den 26-årige igennem længere tid været voldsom over for sin tidligere kæreste – en 19-årig kvinde – og havde truet hende og barnet.

I går rykkede politiet ud til adressen efter en anmeldelse, og her fik de kontakt med den 26-årige.

Ved en ransagning på hans adresse i Slagelse blev der fundet godt 70 gram hash og en springkniv, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for knivloven.

Læs også Flertal: Støjberg uværdig til Folketinget