Tre unge kvinder blev i går taget i at stjæle tøj fra en butik i Randers Storcenter.
Det var en butiksdetektiv, som tog de tre kvinder på fersk gerning i at nuppe flere poloshirts for nogle tusinde kroner.
Butiksdetektiven har forklaret politiet, at kvinderne smed tøjet ned i en indkøbsvogn, hvorefter de forsøgte at dække tøjet med deres tasker. Herefter gik den ene kvinde fra stedet med vognen.
Sammen med en kollega lykkedes det butiksdetektiven at tilbageholde alle tre kvinder og få fat i politiet. Da betjentene kom frem, nægtede de tre kvinder, som er henholdsvis 19, 22 og 24 år gamle, at have noget med tøjet i vognen at gøre. De blev alle sigtet for tyveri. De blev dog alligevel sigtet for butikstyveri.

