Indland 8 år siden

Bandemedlem dømt for våbenbesiddelse

Af: Netavisernes Bureau
Københavns Byret. Foto: Per Johansen.

Københavns Byret. Foto: Per Johansen.
En 24-årig mand er ved Københavns Byret blevet idømt seks års fængsel for besiddelse af et ladt skydevåben på offentligt sted. Det skriver Netavisen Sjælland.

Den 24-årige blev dømt for have været i besiddelse af den skarpladte pistol, der blev fundet af politiet i området omkring Mjølnerparken i forbindelse med to voldelige overfald den 23. oktober sidste år. Her angreb banden LTF i to tilfælde personer med tilknytning til banden Brothas.

Byretten dømte den 24-årige baseret på et DNA-hit, der kom frem ved undersøgelse af våbnet.

Den særlige “bandeparagraf” blev taget i anvendelse fordi retten lagde vægt på, at den 24-årige var i besiddelse af våbnet som led i den verserende bandekonflikt mellem Brothas og LTF. Og det fik betydning for den endelige straf. Retten valgte nemlig at forhøje udgangspunktet på 3-3½ års fængsel i sager om gentagen besiddelse af ladte skydevåben på offentligt område – han er tidligere dømt for lignende kriminalitet – og idømte manden en straf på seks års fængsel.

Den 24-årige har anket dommen til frifindelse.

Læs også Motorcyklist kørte af vejen – nu er han sigtet for spirituskørsel