Indland 8 år siden

17-årig solgte MDMA: Nu er han dømt for 15-årigs død

Af: Rolf Larsen
Arkvifoto: succo / Pixabay

En 17-årig ung mand er i dag blevet fundet skyldig i uagtsomt manddrab på en 15-årig dreng, som han havde solgt det narkotiske stof MDMA til.

Dommen faldt ved Retten i Næstved.

I starten af februar i år solgte den 17-årige i Haslev 1 gram MDMA til to 15-årige drenge. Den ene af de to drenge døde efterfølgende, som følge af at han havde taget noget af stoffet.

Retten fandt den 17-årige skyldig i at have forvoldt fare efter straffelovens § 252, stk.1, og uagtsomt manddrab og han blev således dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og straffet fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om 120 timers samfundstjeneste.

Domfældte tog betænkningstid med henblik på om han vil anke dommen.

Læs også Tre teenagere sigtet for flere gruppevoldtægter af 14-årig pige