
Om aftalen siger udenrigsminister Ansers Samuelsen:
– Jeg er meget glad for, at vi nu endelig har en aftalt grænse med Polen. Aftalen er et historisk skridt, der vil skabe klarhed i området til gavn for begge parter. Jeg ser frem til at underskrive traktaten i den nærmeste fremtid.
Også Polens udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, er glad for aftalen:
– Til min store tilfredshed er vi meget tæt på at afslutte en mere end 40 års lang tvist. Den rimelige aftale vil bidrage til at styrke det bilaterale forhold og samarbejdet mellem vores lande og vil skabe juridisk klarhed i Østersøregionen.
Forhandlingerne resulterede i en løsning i overensstemmelse med FN’s Havretskonvention af 10. december 1982 og den relevante retspraksis.
Når traktaten er underskrevet, vil den blive underlagt de indenlandske procedurer, som er nødvendige for, at traktaten kan træde i kraft.
