Indland 7 år siden

Ældre mand fundet død efter brand

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Alexas_Fotos / Pixabay

En 80-årig mand er fundet død efter en brand i en landejendom i Vemmelev på Vestsjælland.

Politi og brandvæsen blev klokken 09.25 i dag kaldt ud til brand i en landejendom, der er beliggende på Slagelse Landevej i Vemmelev.

Ved brandvæsenets og politiet ankomst til stedet var en kraftig brand i stuehuset under udvikling. I forbindelse med slukningen blev liget af en person fundet i et værelse. Liget har endnu ikke kunnet identificeres.

Ejendommen beboes af en 80 årig mand.

Politiets teknikere arbejder fortsat med undersøgelserne på brandstedet med henblik på at klarlægge brandårsagen.

Læs også Mistanke om sjusk på sygehus: 3.200 kvinder skal undersøges for brystkræft igen