Indland 11 år siden

Maskerede mænd røvede bank i Nibe

Af: Rolf Larsen

To maskerede personer røvede torsdag eftermiddag Danske Banks filial på Genboløsgade i Nibe.

Nordjyllands Politi modtog kl. 1642 anmeldelse om røveri i Danske Bank på Genboløsgade. Her var to maskerede personer gået ind i banken, hvor de truede personalet med pistollignende genstande, hvorefter de bearbejdede boksområdet med redskaber.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, oplyser, at røverne først flygtede til fods og herefter i en ukendt bil.

Udbyttet fra røveriet er fortsat ukendt.

Gerningsmændene beskrives sparsomt som alm. bygning og højde, iført sort tøj, hættetrøje og hvide arbejdshandsker og medbragte blå pose.

Læs også Røver slog 16-årig i hovedet med flaske