112 2 år siden

Dømt for seksuelle overgreb på mindreårig

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: WilliamCho / Pixabay

En 29-årig mandlig, nu tidligere ansat på et bosted i Herning Kommune blev tirsdag ved retten i Herning dømt for seksuelle overgreb på dreng, som var under 15 år gammel, da overgrebene fandt sted.

Den 15-årige var beboer på bostedet, hvor den 29-årige arbejdede.

-Det er alvorligt, når omsorgspersoner begår overgreb på de borgere, som de er ansat til at hjælpe, så jeg er tilfreds med, at han bliver dømt, siger specialanklager Christian Skov Poulsen fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 29-årige er dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Retten fandt det dermed bevist, at den 29-årige i april sidste år i sit hjem havde den dengang 14-årige dreng på aflastning, og at det var under dette ophold, at overgrebet foregik.

Ud over fængselsstraffen er den 29-årige også blevet frakendt retten til at arbejde med børn og unge under 18 år i to år.

Den 29-årige er også dømt for et forhold af blufærdighedskrænkelse, der også fandt sted i den 29-åriges hjem i april sidste år.

Den 29-årige tog sig efter dommen betænkningstid, og har nu 14 dage til en eventuel anke.

Foto: Rigspolitiet.
Læs også 25-årig anholdt med større mængde lattergas