Søndag klokken 23.30 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en buschauffør havde været udsat for en ubehagelig episode på Rosenvangs Allé i Viby J.
Vidner på stedet har til politiet fortalt, at en kvinde og en mand spillet højt musik fra en medbragt højttaler i bussen, og da chaufføren havde bedt dem skrue ned, havde kvinden råbt af ham og kastet en øldåse, en sprutflaske og en mobiltelefon på ham.
Chaufføren havde nået at afværge med armen, så genstandene ikke ramte ham i hovedet.
Kvinden stak efter episoden af, men en patrulje fik kort efter øje på hende på gaden i området, selvom hun forsøgte at gemme sig i en busk, da hun så politiet.
Den 26-årige anholdte kvinde blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.
