112 2 år siden

Drenge begravet i sandskred

Af: Rolf Larsen
Lægehelikopter, luftambulance.
Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

To tyske drenge er blevet indlagt i kritisk tilstand efter de søndag eftermiddag blev begravet i et sandskred i Nørre Vorupør i Thy.

Drengene er 9 og 12 år gamle.

Myndighederne blev alarmeret kl. 15.55 og der gik 40 minutter før de to drenge var blevet gravet fri. De var begge i livløs tilstand og der blev straks iværksat livsreddende førstehjælp
.
Drengene blev efterfølgende fløjet til Skejby Sygehus i en lægehelikopter. Politiet har søndag aften ikke yderligere oplysning om deres tilstand.

Det er endnu ikke fastslået hvad der udløste jordskredet, men det kan være drengene, som har gravet en hule.

Læs også 54-årig dømt: Stalkede ekskonen