Udland 11 måneder siden

Forsvaret kaster nødhjælp over Gaza

Af: Netavisernes Bureau
Et C-130-transportfly ved en tidligere lejlighed. Foto: Thomas Blanke, Flyvevåbnets Fototjeneste/Forsvarsgalleriet.

C-130-transportfly fra det danske forsvar har søndag nedkastet nødhjælp over Gaza.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Flyet lettede fra Jordan med kurs mod Gaza.

-”Jeg er glad for, at Danmark bidrager til den humanitære indsats i Gaza. For dem på jorden gør hver eneste kasse med nødhjælp en forskel og jeg er stolt over, at Forsvarets dygtige medarbejdere stiller op med kort frist og bidrager, når der er behov for det. Og det er der i Gaza”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen. 

Siden Forsvarets C-130 transportfly landede i Jordan i torsdags har tiden været brug på forberedelser som planlægning, pakning af gods, koordination med de andre deltagere i den jordansk-ledede mission.

Ud over transportflyet udgør det danske bidrag til missionen også af forbindelsesofficerer på jorden. Fly og personel forventes at vende retur til Danmark snarest.

:NB:

Læs også 15 dræbt i russisk angreb – dreng efterladt forældreløs