Indland 11 måneder siden

Mistænker Rusland: Von der Leyens fly ramt af GPS-forstyrrelser

Af: Mette Sørensen

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens fly oplevede søndag GPS-forstyrrelser under et officielt besøg i Bulgarien.

Det skriver Euronews.

Ifølge EU-Kommissionen måtte flyet lande i Plovdiv ved hjælp af papirkort, og bulgarske myndigheder mistænker Rusland for at stå bag. Rusland afviser dog anklagen og kalder oplysningerne for forkerte.

Episoden skete som led i von der Leyens rundrejse til medlemslande, der grænser op til Rusland og Hviderusland, hvor hun fremhævede EU’s planer om øgede forsvarsudgifter.

GPS-forstyrrelser og andre former for hybridkrigsførelse er tidligere blevet tilskrevet Rusland i regionen.

Læs også Ældre ægtepar udsat for røveri – blev bagbundet i deres hjem