112 10 måneder siden

Mand overfaldet af maskerede mænd

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

En 48-årig mand blev tirsdag aften overfaldet ved parkeringspladsen nær kulturhuset på Ravnsbjergvej i Vig.

Ifølge anmeldelsen, som indløb til politiet klokken 22.33, sprang to maskerede mænd frem og slog ham gentagne gange med bat. Den forurettede kunne ikke umiddelbart oplyse, hvem gerningsmændene er, eller hvad motivet til overfaldet kan være.

Mændene beskrives begge som omkring 180 centimeter høje, slanke til almindelige af bygning og iført mørk langærmet trøje, mørke bukser og sort elefanthue.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget i området eller har oplysninger, der kan hjælpe i efterforskningen.

Den 48-årige blev efterfølgende kørt til sygehuset for behandling af sine skader.

Læs også Over 100 kilo fyrværkeri beslaglagt – 17-årig anholdt