Udland 10 måneder siden

Læger uden Grænser suspenderer aktiviter i Gaza by

Af: Mette Sørensen

Organisationen Læger uden Grænser (MSF) har måttet suspendere sine medicinske aktiviteter i Gaza City på grund af en hurtigt forværret sikkerhedssituation med vedvarende luftangreb og fremrykkende kampvogne tæt på deres sundhedsfaciliteter.

Det oplyser organisationen fredag.

Ifølge MSF er de eskalerende angreb fra israelske styrker skabt et uacceptabelt sikkerhedsniveau for personalet, hvilket har gjort det umuligt at fortsætte livreddende behandling.

MSF’s nødkoordinator i Gaza, Jacob Granger, udtaler, at klinikkerne er omringet af israelske styrker, og at organisationen derfor ikke havde noget valg end at stoppe aktiviteterne. Beslutningen rammer særligt sårbare grupper, herunder nyfødte på neonatalafdelinger samt personer med alvorlige skader og livstruende sygdomme, som ikke kan flytte sig og nu står i stor fare.

Organisationen understreger, at behovene i Gaza City er enorme, og at afbrydelsen efterlader mennesker uden adgang til nødvendig lægehjælp.

MSF har ikke suspendret tilstedeværelsen i hele Gazastriben: teams fortsætter kritisk arbejde i det sydlige Gaza. I Khan Younis yder MSF støtte til Nasser Hospital og driver tre primære sundhedscentre. I Middle Area støtter MSF Al-Aqsa Hospitals skadestue og sårklinik og driver to felthospitaler i Deir al-Balah.

Læs også Fandt 29 mennesker stuvet af vejen i varebil