Udland 9 måneder siden

6 års fængsel for at dele Islamisk Stat-propaganda

Af: Mette Sørensen
Arkivfoto: VOA.

Den 29-årige Abdullah Bellil er blevet idømt 6 års fængsel for at have delt propaganda fra terrorgruppen Islamisk Stat på sociale medier.

Det oplyser Metropolitan Police.

Det var politiets anti-terror kommando, som efterforskede sagen, der viste, at Abdullah Bellil via en instagramkontro delte videoer til støtte Islamisk Stat for aat opfordrede til terrorhandlinger. Bellil rådgav også andre om, hvordan man tilslutter sig en terrorgruppe og anbefalede studier af islamistiske prædikanter.

Han blev anholdt i sit hjem i Southampton den 18. december sidste år.

Bellil erkendte fire forhold vedrørende distribution af forbudt materiale samt et forhold om ytringer til støtte for ISIS.

Dommen blev afsagt fredag ved Kingston Crown Court i London.

-“Vi ved, at terrorgrupper som Daesh (andet navn for Islamisk Stat -red.) bruger sociale medier til at sprede deres giftige ideologier og til at radikalisere folk. Vi har også set, at personer senere har begået angreb eller udført terrorhandlinger efter at være blevet radikaliseret af det, de har set online”, siger kommandør Dominic Murphy, leder af Metropolitans politis Antiterrorkommando og slutter:

-“Derfor er det så farligt, når personer som Bellil deler og spreder den slags materiale på nettet. Men som vi har vist her, vil vi efterforske og identificere dem, der deler den slags materiale online, og der er reelle konsekvenser ved at gøre det”.

Læs også Valg i Myanmar mødes med kritik og undertrykkelse