En mand blev søndag eftermiddag stukket med kniv under en tumult på en adresse i Sorø.
Han blev kørt til akutafdelingen på Slagelse Sygehus, som kortvarigt blev lukket af politiet af frygt for yderligere uro.
Den sårede blev senere overført til Odense Universitetshospital, hvor hans tilstand betegnes som stabil. Politiets efterforskning har ført til anholdelsen af to mænd på henholdsvis 21 og 23 år, som nu er sigtet for kvalificeret vold.
De to fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Næstved kl. 13.30, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
