112 8 måneder siden

Specialpatruljen fandt narko i lejlighed

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Der var ‘gevinst’ da betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje torsdag eftermiddag aflagde besøg på en adresse i Aarhus V.

Det skete efter et tip om, at der blev solgt narkotika i lejligheden.

Betjentene bankede på døren kort før klokken 17 og en 28-årig kvinde lukkede dem ind.

Kort efter ankom en 30-årig mand, der også bor på stedet. Begge blev orienteret om baggrunden for politiets besøg.

Under ransagningen fandt betjentene hash, kokain og flere hundrede gram amfetamin samt kontanter, der formodes at stamme fra salg. Både manden og kvinden blev sigtet for salg af narkotika.

Læs også Mand anholdt for drab på hotel i Brøndby