En ny DNA-analyse afslører hidtil ukendte oplysninger om Adolf Hitlers genetiske profil. Analysen viser, at Hitler havde en usædvanlig høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og muligvis led af en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Undersøgelsen, som bliver præsenteret i en ny dokumentarserie på Channel 4 med titlen Hitler’s DNA: Blueprint of a Dictator, er blandt andet udført med bidrag fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Da Hitler begik selvmord i Berlin den 30. april 1945, blev der efterladt blodstænk på en sofa i bunkeren under Rigskancelliet. Et amerikansk officer sikrede blodprøven, som nu danner grundlag for den genetiske analyse. Professor Ditte Demontis og hendes forskergruppe har anvendt prøven til at kortlægge dele af Hitlers arvemasse.
Et af de mest opsigtsvækkende resultater er, at analysen punkterer gamle myter om Hitlers formodede jødiske ophav. I stedet viser resultaterne, at han genetisk adskiller sig markant fra gennemsnitsbefolkningen, særligt i forhold til psykiatriske lidelser og forstyrrelser i hjerneudviklingen.
Forskerne har benyttet en såkaldt polygen risikoscore-test til at vurdere Hitlers genetiske disposition. Testen opsummerer de genetiske varianter, der øger risikoen for sygdomme som autisme, skizofreni og bipolar lidelse. Ifølge professor Ditte Demontis skiller Hitler sig tydeligt ud:
-”Jeg blev overrasket over, at Adolf Hitler ligger i top-1 procent for den polygene score for autisme, skizofreni og bipolar lidelse. Ingen af de 37.000 populationsbaserede individer lå så højt på alle tre parametre. Han skiller sig derfor ekstremt ud fra mængden i forhold til den generelle population,” siger hun.
Dog advarer hun mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af de genetiske fund. En høj score er ikke det samme som en diagnose, understreger hun:
-”Jeg vil kraftigt understrege, at man ikke kan bruge studiet til at diagnosticere den berygtede diktator. Og at de polygene scorer ikke siger noget om en persons moral eller handlinger. At lave det link er ikke videnskabeligt validt,” siger Ditte Demontis.
Et andet markant fund er tegn på, at Hitler kan have haft Kallmanns syndrom – en sjælden hormonel lidelse, som blandt andet kan føre til manglende pubertetsudvikling, fertilitetsproblemer og vanskeligheder med at indgå i seksuelle relationer. Dette fund kaster nyt lys over tidligere historiske spekulationer om Hitlers seksualitet og forhold til kvinder.
Professor Ditte Demontis var ansvarlig for de videnskabelige analyser, men ikke selve DNA-sekventeringen. Hun blev kontaktet af det britiske forskningsteam, der ledes af professor Turi King, kendt for sit arbejde inden for retsgenetik og historisk DNA.
-”Jeg sagde ja til at belyse Adolf Hitlers genetiske profil i forhold til disponering for psykiatriske tilstande, fordi det var vigtigt, at det blev lavet videnskabeligt robust, og at resultaterne bliver kommunikeret korrekt,” siger hun.
Hun fremhæver studiets potentiale til at nuancere forståelsen af Hitler som historisk person:
-”Studiet udvider forståelsen af Hitler som historisk figur ved også at inkludere hans biologi. Det giver et glimt af, hvordan vi kan anvende moderne genetiske teknologier på historiske personer – og det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan data skal tolkes ansvarligt.”
