Indland 7 måneder siden

Over 100 millioner kroner til indsats mod fysisk nedslidning

Af: Rolf Larsen
Illustration: Netavisernes Bureau/ai.

BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø får nu tilført 116,1 millioner kroner til arbejdet med at forebygge fysisk nedslidning på arbejdsmarkedet.

Midlerne kommer fra en reserve, som blev afsat i forbindelse med seniorpensionsaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Formålet med bevillingen er at sikre bedre arbejdsmiljø i brancher med fysisk belastende arbejdsforhold. Pengene skal bruges til at finde løsninger på de væsentligste arbejdsmiljøudfordringer og til forebyggende aktiviteter i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Det inkluderer blandt andet indsatser rettet mod sygdomme forbundet med asbest.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek understreger vigtigheden af indsatsen:

– Arbejdere i fysisk hårde job skal have et ordentligt arbejdsmiljø. Vi skal forhindre, at de bliver slidt ned. Det er vigtigt for mig, at de kan blive på arbejdsmarkedet i mange år og samtidig være friske nok til at nyde deres pensionstid, når den kommer. Jeg er glad for, at vi kan gøre en forskel for dem, der arbejder i de hårde brancher.

BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og har som opgave at støtte arbejdspladser med viden, vejledning og materialer om arbejdsmiljø.

:NB:

Læs også Prins Henriks tilstand forværret – Kronprinsen afbryder opholdet i Sydkorea