Indland 7 måneder siden

Åge Hareide er død

Af: Rolf Larsen

Den tidligere træner for det danske fodbold-herrelandshold, Åge Hareide, er død.

Det bekræfter Hareides familie overfor det norske medie VG.

Til mediet fortælle hans søn Bendik:

-Far sov ind i aftes, hjemme med familen rundt om sig. Nå har han spillet sin sidste kamp. Vi er evigt taknemmelige for al kærlighed vi har fået i den tid han har været syg.

Åge Fridtjof Hareide blev født den 23. september 1953 i Hareid i Norge. Han havde en lang karriere i international fodbold, både på banen og på sidelinjen. Som aktiv spiller opnåede han 50 landskampe for Norge og scorede fem mål, ligesom han repræsenterede Molde FK samt de engelske klubber Manchester City og Norwich City.

Efter karrieren som spiller blev han en markant trænerprofil i Skandinavien. Han stod i spidsen for klubber som Molde FK, Helsingborgs IF, Brøndby IF, Rosenborg BK og Malmö FF og vandt nationale mesterskaber i både Sverige, Danmark og Norge. Han var norsk landstræner fra 2003 til 2008 og overtog senere ansvaret for Danmarks landshold fra 2016 til 2020, hvor han førte holdet til VM i 2018 og EM-kvalifikation. I 2023 blev han udnævnt til landstræner for Island og stoppede året efter.

I løbet af sin karriere modtog Hareide flere hædersbevisninger, herunder Allsvenskans pris som årets træner i 2014 og Kniksenprisens ærespris i 2017. I 2020 blev han slået til Ridder af Dannebrog for sine resultater med det danske landshold.

Åge Hareide fik konstateret hjernekraft den 30. juli i år. Han blev 72 år.

Læs også Vejle: 26-årig mand mistænkt i drabssag