112 6 måneder siden

Havde over 50 hunde – kvinde sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven

Af: Rolf Larsen
Foto: Rolf Larsen.

n 58-årig kvinde fra Ribe er blevet sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven, efter at politiet den 11. december 2025 foretog en ransagning i hendes hjem. Anledningen var en anmeldelse, og ved ransagningen blev der fundet over 50 hunde – langt flere end loven tillader.

-”Vi tager alle anmeldelser om overtrædelser af dyreværnsloven alvorligt, og kunne i den aktuelle sag konstatere, at der var langt flere voksne hunde end tilladt på stedet. Samtidig levede dyrene under ringe forhold, så jeg er meget tilfreds med, at det blev bragt til ophør,” siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Alle hundene blev undersøgt af en dyrlæge, og en del af dem måtte aflives som følge af indavl eller meget dårlig helbredstilstand, hvor dyrlægen vurderede, at aflivning var den eneste løsning.

-”De fleste dyr kunne efter dyrlægekontrollen heldigvis blive anbragt på en kennel, hvor de blev vaccineret og fik den rette behandling. Herefter kunne de afleveres til enten deres ejer eller til en ny ejer, der nu kan give dem en ny og bedre tilværelse,” forklarer Kent Brynilsen.

Politiets efterforskning af sagen fortsætter, og der gives i øjeblikket ikke yderligere oplysninger.

Læs også Leaset bil beslaglagt efter vanvidskørsel