Udland 6 måneder siden

Efter russiske angreb: Zelenskyj vil have øget importen af strøm

Af: Rolf Larsen
Volodymyr Zelenskyj. Arkvifoto.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer til straks at øge elimporten efter nye russiske angreb på energiinfrastruktur, som har efterladt titusinder uden strøm midt i den koldeste vinter under krigen.

Det skriver The Kyiv Independent.

Angrebene ramte blandt andet transformerstationer i Odesa- og Kyiv-regionerne og har skabt ustabilitet i flere andre dele af landet.

Ifølge mediet kan Ukraine aktuelt kun dække omkring 60 procent af sit elbehov og er begrænset af både importkapacitet og høje priser, hvilket har ført til rullende strømafbrydelser på op til 16 timer dagligt.

Samtidig er gasinfrastruktur blevet ramt, herunder udstyr til udvinding, oplyser det statslige selskab Naftogaz. Reparationer vanskeliggøres af streng frost, og regeringen har erklæret energisektoren i undtagelsestilstand.

Læs også USA dropper dispensation til købere af iransk olie