Udland 6 måneder siden

Ghislaine Maxwell skal vidne for den amerikanske kongres

Af: Mette Sørensen
Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell. Foto: Foto: U.s. Justice Department

Ghislaine Maxwell har accepteret at afgive forklaring under ed for en kongreskomité, der undersøger de amerikanske myndigheders håndtering af sagerne om Jeffrey Epstein.

Det skriver BBC.


Ifølge komitéformand James Comer skal afhøringen foregå virtuelt den 9. februar.
Maxwells advokater har dog gentaget, at hun vil påberåbe sig sin forfatningsmæssige ret til at tie, medmindre hun får juridisk immunitet.


Komitéen har tidligere afvist at give immunitet og har udstedt en stævning, men advokaterne kalder vidneafgivelse fra fængslet uden immunitet uacceptabel.


Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for rekruttering og menneskehandel af mindreårige til seksuelle overgreb begået af Epstein.

Læs også Lars Vilks død i ulykke