112 6 måneder siden

Vanvidskørsel endte med anholdelse og sigtelser

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

Omkring klokken 02.45 natten til lørdag opdagede en hundepatrulje fra Østjyllands Politi en personbil, der blev ført usikkert i Aarhus-området. Betjentene ønskede at standse bilen, men føreren valgte at køre videre.

Det førte til en længere eftersættelse, hvor bilisten foretog flere alvorlige overtrædelser af færdselsloven, herunder gentagne kørsler over for rødt lys. Jagten fik en brat afslutning, da føreren mistede herredømmet over bilen og forulykkede. Ingen personer kom alvorligt til skade.

Føreren blev anholdt og tilset på skadestuen. Han blev efterfølgende sigtet for de mange færdselsforseelser og løsladt igen.

Læs også Fandt stoffer og penge i lejlighed