112 4 måneder siden

33-årig sigtet for trusler mod buschauffør

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

En 33-årig mand blev torsdag ved middagstid sigtet for at have truet en buschauffør på livet efter en episode ved en togbus.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 12.07 og sendte en patrulje til stedet for at tale med manden.

Ifølge anmeldelsen havde den 33-årige fået besked om, at han var uønsket på bussen på grund af tidligere episoder med dårlig opførsel. Det fik ham til at reagere ved at true chaufføren.

Under episoden skulle manden have lavet et pistollignende tegn med sin hånd, mens han fremsatte trusler mod den 36-årige mandlige buschauffør.

Den 33-årige blev efterfølgende sigtet for at have fremsat trusler om vold mod en offentligt ansat person.

Politi afspærring
Læs også Våben fundet efter dødsfald