Indland 4 måneder siden

Melder sig ud af Borgernes Parti

Af: Mette Sørensen

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte, har meldt sig ud af Borgernes Parti.

Det oplyser hun i et opslag på Facebook:

“Jeg har i dag meddelt Lars Boje Mathiesen, at jeg trækker mig helt ud af Borgernes Parti. Det er en afgørende beslutning. Derfor har jeg været længe om at tage den, fordi jeg var nødt til at prøve alt, hvad jeg kunne, for at få det til at fungere. Men jeg kan ikke længere stå inde for den retorik, partiet fører – og som Lars forsvarer.”

Hun skriver også:
“Jeg stolede blindt på Lars. Det gjorde mange af os. Men det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed. Alt det, jeg kæmper imod. Hvordan kunne jeg ikke se det før?”

Med Emilie Schyttes farvel er Borgernes Parti halveret i Folketinget og har nu blot to medlemmer tilbage på “borgen”. For godt en uge siden blev Jacob Harris smidt ud af partiet. Det kan du læse mere om i artiklen Nyvalgt folketingsmedlem smidt ud af partiet.

Læs også Bilist bragede ind i mur – vidne slået i hovedet med kofanger