Kendte 5 måneder siden

Festival aflyser efter Kanye West nægtet adgang til Storbritannie

Af: Mette Sørensen

Årets Wireless Festival i London er aflyst, efter at den britiske regering har nægtet Kanye West indrejse i landet.

Det skriver BBC.

Ifølge mediet afviste regeringen rapperen – der nu går under navnet Ye – adgang med den begrundelse, at hans tilstedeværelse ikke ville være til gavn for offentligheden. West har de seneste år vakt stor forargelse med en række antisemitiske, racistiske og pro-nazistiske udtalelser, herunder en sang med titlen Heil Hitler og t-shirts med hagekors.

Wireless Festival oplyser i en erklæring, at alle billetkøbere vil få pengene retur, og at flere interessenter var blevet hørt forud for bookingen, uden at der dengang blev rejst bekymringer.

Læs også Manden med de 10.000 lyde kan opleves i Danmark