112 3 måneder siden

33-årig sigtet for grov vold mod 16-årig

Af: Rolf Larsen

En 33-årig mand blev onsdag eftermiddag anholdt og sigtet for grov vold mod en 16-årig dreng i Hammel.

Politiet rykkede omkring kl. 16.45, ud til epsioden, som fandt sted ved et grønt område omkring Møllevangen.

Ifølge politiet blev den 33-årige oprevet over den 16-åriges kørsel på knallert, da han mente, at drengen havde ramt eller været tæt på at ramme et barn.

Den 33-årige tog herefter fat i den 16-årige og gav ham ifølge sigtelsen flere knytnæveslag i ansigtet, sparkede ham, tog halsgreb på ham og trak ham hen mod barnet for at få ham til at sige undskyld.

Betjentene anholdt den 33-årige på stedet, og han blev sigtet for grov vold.

Den 16-årige kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Læs også Fire teenagere varetægtsfængslet for groft røveri