En 58-årig mandlig motorcyklist kom torsdag eftermiddag alvorligt til skade i et færdselsuheld i krydset Stillingvej og Benneshede i Harlev.
Uheldet skete kort efter klokken 14.30, hvor motorcyklisten kørte op bag i en ladvogn.
Den 58-årige blev kørt til hospitalet til behandling, men er ifølge politiet uden for livsfare.
Føreren af ladvognen, en 60-årig mand, kom ikke til skade.
En bilinspektør har foretaget undersøgelser på stedet og skal nu klarlægge det nærmere hændelsesforløb. Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om ulykken.

