112 12 timer siden

Større politiaktion i Aarhus: Mand forskansede sig i lejlighed

Af: Rolf Larsen

olitiet rykkede torsdag aften ved 19.30-tiden talstærkt ud til en adresse i det nordlige Aarhus efter oplysninger om, at en mand havde forskanset sig på stedet, og at han muligvis var i besiddelse af skydevåben.

Under politiets indsats blev flere beboere i de omkringliggende lejligheder kortvarigt evakueret.

Omkring klokken 22.51 lykkedes det politiet at få den 28-årige mand til at forlade lejligheden. Han blev efterfølgende kortvarigt anholdt og afhørt.

Ved den efterfølgende undersøgelse af adressen fandt politiet flere hardballvåben. På baggrund af sagens omstændigheder vurderede politiet, at der ikke var grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Læs også Politiet undersøger mistænkelig brand i Klimatorium