Udland 13 timer siden

Mand anholdt efter knivangreb i Rotterdam

Af: Mette Sørensen

En 26-årig mand er blevet anholdt, efter at to personer blev såret ved en række tilsyneladende tilfældige knivangreb i den hollandske by Rotterdam.

Det skriver Euronews.

Ifølge politiet blev to mænd lørdag formiddag stukket ned på Schaepmanstraat og Marconiplein vest for byens centrum. Den ene blev kørt på hospitalet, mens den anden blev behandlet på stedet af reddere.

Omkring en halv time senere fandt endnu et knivangreb sted ved broen Brug Van Cyrene i den nordvestlige del af byen.

Politiet oplyser, at der er tale om én mistænkt, som formodes at have kørt rundt i bil mellem gerningsstederne. Motivet til angrebene er endnu ikke kendt.

Læs også 82% af briterne: Fjern Andrew fra arvefølgen