En 35-årig mand er ved Retten i Esbjerg kendt skyldig i bedrageri og forsøg på bedrageri for mere end tre millioner kroner mod 13 forskellige pengeinstitutter.
Manden, der på gerningstidspunkterne boede i Esbjerg Kommune, var tiltalt for bedrageri af særlig grov karakter.
Ifølge sagen begik han bedragerierne sammen med flere medgerningsmænd i perioden fra juli 2021 til februar 2022.
Blandt andet lykkedes det manden at få billån på mellem 250.000 og 400.000 kroner ved at benytte falske navne og dokumenter.
Den 35-årige var tiltalt for i alt 21 forhold og erkendte en række af dem under retssagen. Retten fandt ham skyldig i 18 af de 21 forhold.
Manden blev idømt en behandlingsdom.

