112 1 måned siden

37-årig får over tre års fængsel for 18.000 Tramadol-piller

Af: Rolf Larsen

En 37-årig mand er torsdag ved Retten i Glostrup blevet idømt tre år og tre måneders fængsel for besiddelse af 18.000 opioidpiller af typen Tramadol.

Manden tilstod, at han sammen med en anden mand var i besiddelse af de indsmuglede piller på en adresse i Østjylland i december 2025.

Ifølge sagen var det den 37-åriges rolle at videresælge opioiderne.

Dommen er en mindre del af en større sag, hvor flere andre personer er sigtet. Den samlede sag vedrører 3,2 millioner piller.

Læs også Kærestepar overfaldet – Politiet søger vidner