En 22-årig mand fra Nordjylland er ved Retten i Aalborg blevet idømt tre års fængsel for besiddelse af en pistol og en større mængde hash.
Den 22-årige havde kørt rundt med en 9 mm-pistol med ammunition og lyddæmper i bilen.
Han var desuden i besiddelse af 18 kilo hash og havde inden sin anholdelse solgt yderligere 5,7 kilo hash for 114.500 kroner.
Sagen blev behandlet som en tilståelsessag ved Retten i Aalborg, hvor manden blev idømt tre års fængsel.

