112 11 timer siden

Lastbil sidder fast under jernbanebro

Af: Rolf Larsen

En lastbil har torsdag ramt en jernbanebro på Hjulbyvej uden for Nyborg og kilet sig fast under broen.

Arbejdet med at få lastbilen trukket fri er torsdag aften fortsat i gang, oplyser Fyns Politi.

Hjulbyvej er i den forbindelse spærret i begge retninger, og det er uvist, hvornår vejen kan genåbnes.

»Forvent ikke at ruten via Hjulbyvej er en mulighed i aften,« lyder meldingen fra politiets vagtchef.

Politiet oplyste tidligere torsdag, at lastbilen havde ramt jernbanebroen og sat sig fast under den. I første omgang var vejen spærret for trafik mod syd fra Odensevej i retning mod motorvejen.

Afspærringen er siden blevet udvidet til begge retninger.

Læs også Politiet: Død mand er formentlig forsvundet sejler