USA’s forhandlere Steve Witkoff og Jared Kushner rejser i weekenden til Rusland og Ukraine som led i bestræbelserne på at få afsluttet krigen.
Ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj skal de lørdag mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin i Moskva, inden de søndag mødes med Zelenskyj i Kyiv.
Witkoff og Kushner har stået i spidsen for præsident Donald Trumps forsøg på at få en fredsaftale på plads, men der er fortsat betydelig afstand mellem Rusland og Ukraine.
Kremlin har endnu ikke officielt bekræftet møderne.

