112 24 timer siden

Mistænkeligt forhold: To personer anholdt i Indre København

Af: Netavisernes Bureau
Foto: Rolf Larsen.

Københavns Politi har søndag anholdt to personer i forbindelse med et mistænkeligt forhold i Larsbjørnsstræde i Indre København.

Politiet oplyste klokken 12.17, at betjente var fremme på stedet og i gang med at undersøge forholdet.

Der bliver blandt andet foretaget kriminaltekniske undersøgelser, og politiet forventer at være til stede i området i nogle timer.

Hvad det mistænkelige forhold nærmere drejer sig om, fremgår ikke. Københavns Politi ønsker af hensyn til den videre efterforskning ikke at komme med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

:NB:

Læs også Efterforskes som drabssag:Mand fundet død i udbrændt skurvogn