112 1 dag siden

45-årig anholdt: Slog vagt i ansigtet på Aarhus Banegård

Af: Netavisernes Bureau
Arkivfoto: winghundred / Pixabay

En 45-årig mand blev søndag aften anholdt og sigtet for vold, efter at en vagt på banegården i Aarhus blev slået i ansigtet.

Vagten tilkaldte politiet klokken 22.04, efter at han var blevet slået af manden, som han efterfølgende havde tilbageholdt.

Da betjentene ankom, afhørte de vidner og gennemgik videoovervågning. På den baggrund sigtede de den 45-årige.

Ifølge politiet opstod episoden, efter at vagten havde bedt manden om at flytte sig fra en trappe, hvor han var til gene for forbipasserende.

Det var den 45-årige utilfreds med, og han gav ifølge politiet vagten et knytnæveslag i ansigtet.

Vagten fik en tydelig bule, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Den 45-årige blev anholdt og sigtet for vold.

:NB:

Læs også Mistænkes for drab: Politiet efterlyser 29-årig mand