Indland 5 timer siden

TV-netværk suspenderer dækning af Trump efter udelukkelse af CNN

Af: Mette Sørensen

Fem store amerikanske tv-netværk har suspenderet deres fælles tv-dækning af præsident Donald Trump, efter at Det Hvide Hus fjernede CNN fra denne uges pressepool.

Det skriver MS Now, der er et af de medier, som Trump forleden udelukkede fra Det Hvide Hus.

CNN skulle blandt andet have leveret billeder og lyd fra Trumps tale ved FN’s Generalforsamling, men blev fjernet efter præsidentens beslutning om at udelukke CNN, MS NOW og Politico fra Det Hvide Hus.

De øvrige netværk vil ikke indsætte en erstatning for CNN og siger, at en regering ikke bør begrænse et medies adgang på grund af utilfredshed med dets journalistik. Den øvrige pressepool med blandt andet skrivende journalister og radio fortsætter som normalt.

Læs også: Medier sagsøger Trump efter udelukkelse fra Det Hvide Hus.

Læs også Politiet tog til Samsø og fandt stoffer