Udland 13 timer siden

Italien kritiserer USA for at begrænse Ukraine

Af: Mette Sørensen

Italiens forsvarsminister Guido Crosetto kalder USA’s beslutning om at begrænse Ukraines adgang til satellitsystemer og efterretninger en ”stor fejl”.

I et interview med BBC sagde Crosetto, at et sådant skridt fra Donald Trumps administration ifølge ham ”ingen mening” giver og kan forlænge Ruslands fuldskala-invasion frem for at skabe fred.

Han vurderer, at fred først kan komme, når Vladimir Putin er overbevist om, at krigen er endt i et dødvande, og at han ikke kan rykke længere frem. Hvis USA fratager Ukraine ressourcer, vil det skabe svaghed, som ifølge Crosetto kan få Putin til at tro, at han kan vinde, og dermed fortsætte krigen.

Crosetto siger samtidig, at Italiens militære støtte til Ukraine vil fortsætte, så længe den nuværende regering sidder, men at det kan blive sværere at få parlamentets opbakning til flere leverancer, når valget nærmer sig.

Læs også Krigen rammer ukrainske børns psyke: Over 10% har forsøgt selvmord