Erhverv og finans 2 dage siden

Slut med minkavl i Danmark

Af: Netavisernes Bureau
Arkivfoto: SwiatRolnika.tv

Danmark vil ikke søge EU-Kommissionen om en særordning, der kan give danske minkavlere mulighed for at fortsætte produktionen, når EU-forbuddet mod minkavl træder i kraft 7. august 2027.

Den daværende SVM-regering besluttede at søge om en undtagelse, men Firkløverregeringen har valgt ikke at gå videre med ansøgningen. Forbuddet indføres, fordi mink i juni 2025 blev føjet til EU’s liste over invasive arter. Der følger en overgangsperiode på to år efter forbuddet.

»Et erhverv skal ikke fortsætte, alene fordi det har eksisteret længe. Det skal også give mening for samfundet, for økonomien og for dyrene. Regeringen har valgt dyrevelfærden til. Derfor har vi besluttet ikke at sende en ansøgning om særordning for mink i Danmark afsted til EU. Forbuddet fra EU mod hold af mink træder i kraft den 7. august 2027,« siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen.

Ifølge Det Centrale Husdyrbrugsregister var der syv minkfarme i Danmark i august 2026. Danmark er et af de få lande i Europa, der fortsat har minkproduktion.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet offentliggjorde i juli 2025 anbefalinger til bedre dyrevelfærd i minkproduktionen. Ifølge ministeriet vil det kræve en markant omlægning af den danske produktion at leve op til anbefalingerne.

:NB:

Person Using Macbook Drinking Coffee
Læs også Sagsøger Google for brud på ophavsretten